Alle, der søger nyt job, bør kunne svare på spørgsmål som: ”Hvad er karakteristisk ved dig?”, ”Hvilke resultater har du skabt?”, ”Hvad er du god til?” – og uanset hvor du har været, og hvad du har arbejdet med, så kan svarene på de spørgsmål findes frem!
Det samlede billede er din kompetenceprofil, der giver et klart overblik over dine faglige og personlige kompetencer. Kompetenceprofilen er dit brutto CV – værktøjskassen – som rummer alt det gode, der er at sige om dig i en arbejdsmæssig sammenhæng. Kompetenceprofilen er guld værd, når du vil lave den gode ansøgning og et godt CV til en konkret stilling.
Kompetenceprofilen bliver til gennem en systematisk kortlægning af dine erfaringer – indholdet i din arbejdsmæssige historik. Arbejdsprocessen skaber afklaring omkring dine kompetencer og giver dig viden om, hvad der gør dig speciel og unik i dag.
I jobsøgning og karriereudvikling er evnen til at fortælle troværdigt om ens personlige og faglige kompetencer et vigtigt fundament for
- at sælge tillid og skabe relationer til kontaktpersoner og mulige arbejdsgivere.
- at have et godt selvværd og føle sig godt rustet i jobsøgningen – herunder jobsamtalen.
- at arbejde med formulering af sine jobmål.
For mange giver arbejdet med kompetenceprofilen ofte den sidegevinst, at de ser sig selv på en ny måde – som en stærkere person – det opleves ofte som en personlig udvikling i sig selv.
Læs mere om…