succeshistorier

Det er rigtig godt at have historier fra den virkelige verden, hvor du har brugt dine faglige og personlige kompetencer i praksis og er lykkedes med at skabe et resultat, gøre en forskel eller har haft succes.

Et sådant “bagkatalog” over dine succeshistorier kan underbygge, sandsynliggøre og illustrere dine kompetencer og gør dig troværdig i din kommunikation. Det styrker ansøgningsmateriale, og gør samtaler om dine kompetencer dejlig konkrete og levende.

Samtidig hermed fjerner historierne fokus fra tanker om praleri, fordi eksemplerne er sat i relation til dine kompetencer på en relevant og beskrivende måde. Du ved ligesom selv, at det er sandt, og det kan din samtalepartner tydeligt høre.

Nogen gange kan du høre disse succeshistorier omtalt som STAR-historier (Situation, Task, Action and Result) – men formålet er nøjagtig det samme.

Kontakt PeopleResource, hvis du vil vide mere om arbejdet med afdækning af dine kompetencer og dine positive historier, om hvordan du har brugt dem – eller hvis du vil have engageret og professionel hjælp til arbejdet med en kompetenceprofil.