Behov for gratis feedback på CV og ansøgning?

Gratis feedback på CV og ansøgning

CV-feedback under Fest For Fyrede 29. apr. 2016 – gratis feedback sker dog via telefon

Jeg gi’r en omgang gratis feedback på CV og ansøgning til alle, og jeg besvarer også gerne spørgsmål om jobsøgning.

Når jeg modtager dit materiale, skriver jeg tilbage til dig med et forslag til tidspunkt, hvor du får gratis feedback på CV og ansøgning i telefonen.

Erfaringsmæssigt går feedbacken ofte på behov for:

  • grundigere analyse af stillingsopslaget
  • tydeligere begrundelse for at søge jobbet – dvs. en skarpere motivation
  • klarere svar på virksomhedens krav til kompetencer og erfaringer

Du kan derfor regne med, at vi kommer igennem disse ting i feedbacket. Normalt vil du kunne få dit feedback meget hurtigt  – dvs. inden for 1-2 dage.

Sådan får du gratis feedback på CV og ansøgning

Du mailer dit ansøgningsmateriale til mig på pr@peopleresource.dk. Her er, hvad jeg har brug for:

  • en kopi af eller link til opslaget – hvis du ikke har det, vil det være fint med jobtitel og virksomhed, så kan jeg ofte selv finde en arkiveret version i Jobindex’ arkiv eller en cached version på Google.
  • din ansøgning
  • dit CV

Vil du ha’ ekstra meget udbytte af feedbacken?

Så kan du først lige tjekke, hvad jeg skriver om indholdet i et godt ansøgningsmateriale her på sitet – og forsøge at omsætte det i dit materiale, inden du sender det til mig – læs om:

Det du især skal koncentrere dig om er motivationen – hvad er det fx du godt kan li’ ved opgaverne i jobbet …hvad er det, der gør, at du vil trives med de konkrete opgaver, som du skal løse, eller ved måden, du skal arbejde på. Sørg for at læseren forstår, hvad der får dig til at gå glad på arbejde hver dag.

For at kunne svare på de spørgsmål er det selvfølgelig rigtig vigtigt, at du har sat dig godt ind i jobbet og forstået virksomhedens behov, herunder hvordan du i givet fald skaber værdi i jobbet.

Ring og hør nærmere på tlf. 70 70 20 69 eller send en email til Peter Rasmussen.