Kilde: Mihaly Csikszentmihalyi og Hans Henrik Knoop

Hvad har FLOW med ledelse, karriere- og jobmål at gøre?

Når du er i FLOW føler du, at der er en naturlig balance mellem dine udfordringer og dine kompetencer. Du føler dig sej og bruger sig selv på en god måde. Tiden flyver, og du holder fokus. Samtidig er du effektiv til det, du har gang i – og du tænker “jeg er god til det her”- “det er sjov det her” – “det kører bare”.

Det er en god følelse – en følelse af arbejdsglæde, lykke, nydelse – det giver mening.

Men hvordan er det så, når du ikke er i FLOW (sådan sat lidt skarpt op…)

  • …så kan du opleve, at opgaver er for lette og ensidige at arbejde med i forhold til det, du kan – trummerum – du føler ikke, at du udvikler dig – er nærmest gået i stå og føler dig låst – du føler ikke rigtig, at nogen ser dig – som om du nærmest er glemt – “kedsommeligt” er det.
  • …så kan du opleve, at det er for svært/kompliceret, det går alt for stærkt, der er tidspres, og der er simpelthen for meget – du oplever måske, at du ikke når dine ting, måske små fejl her og der – og frygter for konsekvenser – kaos – du føler dig hægtet af og er ude og svømme på dybt vand – det ramler lige om lidt – du føler dig ramt af “angst/stress”.

Så det er rigtig skidt at være ude af FLOW.

Samtidig lærer vi mest, når vi har det bedst. Vi har mest succes, når vi har det bedst.

I ledelse, karriereudvikling og kompetenceudvikling er det derfor godt at være bevidst om, hvad der henad vejen og i dagligdagen skal til for, at du selv og de, der er omkring dig, er i FLOW.

Dejligt enkelt og livsbekræftende!

Flow er med andre ord en rigtig vigtig del at se på, når du sætter mål – en forudsætning; men det er ikke hele svaret omkring dine værdier og mål  …din dedikation/passion :-)